Historie


Hørsholm kirkegård blev planlagt i 1801 og grundlagt i 1807. Jorden tilhørte Christian d. 7's schweiziske lærer Reverdil, som på linie med andre fra Hirschholm slot havde fået overdraget jorde fra slottet tilbage i 1761.
Reverdils plan med jorden havde været at bygge en schweizisk gård. Men ved Struenses fald blev ideen opgivet og jorden blev forpagtet til amtsforvalter Holm, indtil Christian d. 7. skulle bruge jorden igen. Dette blev aktuelt i 1807, hvor kirkegården blev anlagt.

Grundlægningen af kirkegården var 2 år efter loven der forbød begravelser i kirkerne. Inden den tid blev borgerne her i området begravet i Birkerød, hvor også en del af denne befolkning blev begravet under kirkegulvet. Der var i øvrigt heller ingen mulighed for at blive begravet i Hirschholm Slotskirke som lå ude på øen, hvor den nuværende kirke ligger. På det tidspunkt regnedes Hirschholm sogn som det fattigste i Nordsjælland og der boede kun ca. 1000 mennesker.

Der blev nedsat en komite til kirkegårdens planlægning, hvor blandt andet skolelærer I.C. Petersen og malermester Kanitz sad. Det fortælles, at mellem disse to foregik der en form for kappestrid, om hvem af dem der først blev begravet på kirkegården. Skolelærer Petersen fik en dag en byld på halsen og bad sin kone om at spænde hesten for vognen fordi han troede han var døende og derfor ville op og vælge et gravsted. Valget blev lige inden for lågen, men på vej hjem væltede hestevognen i et sving. Petersen faldt ud og der gik hul på bylden og han levede i mange år efter. Derimod døde Kanitz som den første og vandt kappestriden. Oven i købet den første man begravede på Hørsholm kirkegård. Kanitz kom fra Riga i Letland i 1756 og døde i 1807. Begge grundlæggeres gravmonumenter findes stadigvæk på kirkegården.

Kirkegården blev indhegnet af sten fra det gamle Hirschholm slot. Stendiget findes stadigvæk på de tre sider.
Allerede i 1826 skete den første udvidelse og de næste i 1848 og 1887. I 1919 skete en større udvidelse blandt andet på grund af den spanske syge. I 1937 udvidede man for femte gang, nu var befolkningsgrundlaget over 3000 mennesker. Her brugte man havearkitekt Tholle, der blandt andet anlagde kirkegårdens første urnehave Soluret, det var på samme tid blevet mere almindeligt at blive brændt.
Omkring selve Soluret blev der anlagt en lille anonym fællesgrav med plads til ca. 10 urner. Alle disse sidste udvidelser var jord, købt af staten og udvidelsesmuligheder mod vest var slut, da man oprettede Arboretet i 1936.

I 1960 måtte man for 6. gang udvide og man købte jord af Hørsholm planteskole og for anden gang fik havearkitekt Johannes Tholle en stor anlægsopgave. Blandt andet anlagde han en lille kunstig sø som noget nyt, og ved denne udvidelse anlagdes den anonyme fællesgrav og for første gang prøvede man at anlægge gravsteder i græs.

Den 7. udvidelse skete i 1979 med jord der også blev opkøbt fra Hørsholm planteskole og tegnet af havearkitekt Knud Lund-Sørensen som også har stået for anlægget omkring Hørsholm politistation. Stilen fra den forrige udvidelse blev fortsat med endnu en kunstig sø og flere forskellige typer plæner, blandt andet nu også til urnebegravelser. Det var blevet forudset at befolkningen i Hørsholm ville komme op på omkring 35.000 mennesker.
Det er endnu ikke sket, men kirkegården var stadigvæk ikke stor nok.

For selv om udvidelsen i 1979 blev betragtet rigelig stor, og der blev anlagt mange kistebegravelser i græs og det vi forstår ved traditionelle urnegrave, blev disse brugt op i år 2000. Man havde nok forventet flere mennesker i kommunen og samtidig regnet med et større brug af urnegrave i græs, men tiden har endnu engang skiftet stil og der vælges flere større og traditionelle gravsteder både til kister og urner. I 2002 opkøbes et areal på ca. 21.000 m2. Et nyt stort kirkegårdsanlæg blev tegnet af landskabsarkitekt Birgitte Fink og blev indviet den 6. september 2003.

I 1995 blev der tegnet et nyt urneafsnit midt i den gamle afdeling, afsnittet bliver kaldt Rønnebærhaven og er anlagt med 153 almindelige urnegrave. Hele anlægget er anlagt med Holmegårdssten og prydet med flere forskellige typer græsser. Anlægget blev lavet som en nødløsning, da de 5 andre urnehaver stort set var fyldt op.

Der er på kirkegården planlagt plads til ca. 6.000 gravpladser til kister, ca. 3.500 urnegrave og plads til ca. 3.000 i de anonyme fællesgrave. Efter protokollerne er der ca. 11.000 mennesker begravet siden 1807.

I 1896 blev den nuværende kontorbygning opført som kapel og siden blev det både brugt som mandskabsbygning og kontor.

I 1929 blev det nuværende kapel bygget, det er tegnet af arkitekt Borch. Motivet i hvælvingen blev udført i 1960 og arkitekt Borch valgte motivet Livets træ, en ide han skulle have fra San Clemente kirke i Rom.

I 1987 blev det gamle orgel fra Kokkedal kirke opsat i kapellet og samtidig blev der lavet en udsmykning uden for kapellet i Chaussésten 2 symboler der viser treenigheden. Dette symbol bruges i dag som logo for kirkegården.

I 1958 fik kirkegården sin egen klokkestabel og klokken kom fra Rungsted kirke. Siden er klokken udskiftet i 1990. Materialegården blev bygget i 1971, tegnet af arkitekt Aron Sloma. Bygningen stod for en større udvidelse og ombygning i 1997.

Kirkegårdens styrelse
Kirkegården har i dag en selvstændig kirkegårdsbestyrelse bestående af 4 medlemmer fra Hørsholm, 2 fra Rungsted og 2 fra Kokkedal menighedsråd, samt en af sognenes præster.

Kirkegårdens personale består i dag af 13 gartnere og gartneriarbejdere, 1 kontorfunktionær, 1 kirkegårdsassistent samt 1 kirkegårdsleder. I tidens løb har kirkegården være ledet af forskellige folkevalgte, men i 1935 blev stillingen som graver opslået og besat af fhv. fisker Erik Rudolf Rasmussen som en selvstændig forretning, hvor kun beløbet til jorden tilfaldt menigheden.

I 1969 lagde man jobbet under menighedsrådet og alle de ansatte arbejder direkte under Hørsholm menighedsråd. Samtidig blev stillingen slået op som kirkegårdsinspektør med krav om en uddannelse som havebrugskandidat eller gartner og jobbet gik til Henrik Clausen som før denne tid var Arboretmester hos naboen. I 1987 overtog Vagn Andersen jobbet og stillingen ændredes til kirkegårdsleder.